30. Rosario og Los Lobos, Fuerteventure, Spanien

08/03 sejlede vi til Rosario, hovedstaden på Fuerteventure. Vi havde endnu en dejlig dag med sol og lige vind nok til spiler sejlads.

Spiler sejlads

 

Ved siden af havnen var der en fin ankerplads, hvor vi lagde os. Der var et ophalingssted, hvor vi kunne komme ind med gummibåden og der var også fin landgang på stranden.

Lady’en ved Rosario

 

 

 

 

 

 

Ophalings stedet ved Rosario

Rosario strand

Baby K “parkeret”

 

 

 

 

 

 

Rosario er, ligesom Gran Tarajal, kendt for sine gavlmalerier, men endnu mere for de mange skulpturer i byen, i alt 150 stk. og der er noget for enhver smag.

Skulptur Rosario

Skulptur Rosario

Skulptur Rosario

Skulptur Rosario

 

 

 

 

Vi gik en lang tur i byen, gennem parken og fik tapas på torvet med levende musik.

Park med havnen i baggrunden Rosario

Levende musik til maden Rosario

 

Vi så rigtig mange af byens skulpturer, de var fantastisk flot udført.

 

 

Til gengæld var der ikke så mange vægmalerier, men på havnepromenaden var der bænke og stole, der var dekoreret af lokale kunstnere.

Rosario

Rosario

 

 

 

 

Dagen efter gik vi en tur langs vandet, der var nogle gamle stenovne, der tidligere har været brugt til at brænde mursten, så vidt vi kunne forstå. Der findes en del kalksten på øen og dem har man knust og brændt til, formentlig, tegl.

Gammel ovn Rosario

Stranden ved Rosario

 

 

I de store mure, der var ved strand promenaden, boede der en masse jordegern og nogle af dem havde unger, som de forsvarede på bedste vis, men os var de ikke bange for.

 

Jordegern

Egern slagsmål

 

 

 

 

 

 

I den tid vi lå for anker ved Rosario, havde vi gratis underholdning i form af et enmandsorkester, der spillede på kajen. Vi blev enige om, at det nok ikke var til ære for os, men de mange krydstogt gæster, der kom hver dag. Dem har vi stiftet bekendtskab med i stort set alle de større havne på de Kanariske øer.

Levende musik ved ankerpladsen Rosario

 

 

10. marts sejlede vi fra Rosario, som er en rigtig dejlig by. Det var solskinsvejr og vi gik for sejl de 20 sømil til en lille ubeboet ø nord for Fuerteventure, Los Lobos. På vejen så vi en enlig delfin.

Risso’s delfin (halvgrindehval)

 

 

 

På øen er der en lille havn, hvor færgen lægger til med dagsturister, der er en lille restaurant, men ellers ikke meget mere.

Brænding ved Los Lobos

Los Lobos

 

 

 

 

 

Vi kastede anker i bugten og ville gerne have været i land, men der var for meget brænding på stranden, så vi hyggede os med at bade fra båden, men fik en noget urolig nat om bord. “Fuga” kom senere på dagen og dagen efter sejlede vi begge mod Lanzarote.

“Fuga” ved Los Lobos

“Fuga” til Rubicon og vi til Playa Blanca, en ankerplads lige ved siden af.