Turen fra Agadir startede i rigtigt fint i solskinsvejr, dog ikke med nok vind til sejl, så det blev for motor. Efter ca 10 timers sejlads øgedes vinden og vi havde 10-12m/s med vindstød op til 16m/s.

Desværre havde vi endnu engang vinden lige imod og efter ca et døgn havde vi motorstop og Hans måtte til at skifte filtre. Vinden var flovet en smule, men kun til om natten, hvor den øgedes igen og stadig imod. Ud over en træls sejlads, gik toilettet i stykker, så Hans måtte igen på banen, men fik det hurtigt fixet.

 

 

 

 

2. dags aften tog vinden af, men vi besluttede, at gå i havn i Muhammedia. Det havde været en hård sejlads. Undervejs havde vi besøg om bord af en due, der blev ca 4 timer og en lille spurv, der også skulle bruge 4 timer på at komme til kræfter. Det var nu 18/04, vi havde sejlet 73 timer og kl 09.00 sejlede vi ind i Muhammedia Marina i stille vejr med meget lange dønninger med en højde på 5-6 m.

 

Langs hele den marokkanske kyst bliver der fisket og det er en spændende sejlads, når man skal i land, for at undgå både bøjer og fiskebåde.

Muhammedia marina er en privat marina og det afspejler sig i prisen. Marinaen tager det sædvanlige for ophold i havnen, men så skal politi og told have samme beløb, så det var en dyr havn, men der var rigtig god WI-FI og gode toilet og badeforhold. Lige ved siden af, ligger fiskerihavnen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er mange rigtig pæne og velholdte steder i byen, men også meget affald rundt omkring. Vi oplevede dog her, at der blev fejet langs kantstenene og så kom en bil og samlede bunkerne op, så var der faktisk helt pænt.

 

Muhammedia by er meget mere marokkansk end Agadir. Vi gik tur i byen og mødte ingen påtrængende gadesælgere, kun glade og smilende mennesker. Her bryder de sig dog heller ikke om, at blive fotograferet, så de fleste billeder herfra, har vi inde i vores hoveder.

 

 

 

 

 

 

Vi tog til fiskemarkedet og spiste sammen med “Fuga”. Vi fik den skønneste salat med brød og en kæmpe fisk, som tjeneren ikke lige vidste, hvad hed, men den smagte herligt.

De stod på fortovet med deres grill og kredsede om os, for at gøre det hele så godt som muligt.

En rigtig god oplevelse og her ville de gerne fotograferes. Dagen efter gik vi efter markedet, som tjeneren fortalte, var hver dag fra kl 09.00 kun to minutter derfra. Det viste sig, at være et supermarked, der åbnede kl 09.00. Vi spurgte rundt omkring, om der ikke var et friluftsmarked med frugt og grønt og fik vejen forklaret. Det hedder en “kashbah” og det er en by med butikker, boliger, moske og marked.

Så snart vi kom inden for murene, kom en lille berber hen til os, han ville vise os vej til markedet. Han talte fint engelsk, (ellers er det fransk, der bliver talt) og var meget vidende og fortællende om Marokkos historie. Efter ½ time fik vi gjort ham klart, at vi gerne selv ville gå lidt rundt, hvilket han synes var helt i orden, men han skulle lige fortælle, at han havde 5 børn. Han fik lidt penge, hvilket han formentlig også havde forventet, og han havde fortjent det, uden ham havde vi ikke set det, vi så. Selve markedet inde i kashbah’en, var en lang smal gade, hvor boderne var i den ene side.

Der var boder med friske krydderurter, krydderier, levende høns og kaniner, æg, lamme-og oksekød, grøntsager og frugt. Der var en summen af liv og tilslørede kvinder, der var på indkøb og mænd på visit. Midt i fødevarerne var der gravet et hul i vejen, hvor der åbenbart var et problem med en kloakudledning. Den eneste adskillelse mellem det og maden var noget plastik, der var hængt op. Det tager man ikke så tungt. I Marokko er der katte overalt, det er ikke lykkedes mig, at finde ud af, om de er hellige, men alle marokkanere virker som om, de holder meget af dem og de er alle steder og får lov til det.

 

På gaderne i Muhammedia er der appelsin træer i vejkanten og hækkene består af Hawai blomster. det er rigtig smukt.

Vi nød meget, at være i Muhammedia, men turen videre nordpå trængte sig på og vi ville benytte os af den førstkommende gode vejrudsigt. Det blev til 4 døgn i Muhammedia, så sejlede vi mod Gibraltar.

 

 

 

Vejrudsigten viste vind fra NØ, men næsten vindstille, så vi sejlede og var indstillede på, evt. at sejle hele turen for motor. Det var solskin og til middag, så vi en hvalflok til bagbord og hen på aftenen fulgte en flok delfiner os et langt stykke ad vejen. Om natten var der masser af lyn over land, som dem vi ser i tegnefilm, men ingen torden og det var stjerneklart. Da vi nærmede os Gibraltar Strædet tog vinden til og vi havde vindstød op til 18 m/s fra NØ.

Vi besluttede, at gå til Barbate på Spaniens sydkyst og afvente en god passage af Gibraltar Strædet. Her skal man ikke alene tage hensyn til vinden, der er også rigtig meget strøm. Vi ankom til Barbate Marine om aftenen 23/04.