38. Alicante, E

Vi havde en skøn sejlads fra Cartagena til Santa Pola, hvor vi valgte at gå i havn, inden vi skulle til Alicante. Vi sejlede for sejl hele dagen med “Butterfly” og var på et tidspunkt oppe på 9,4 knob.

Lady K sejler Butterfly

 

Vi blev kun den ene nat i Marina Miramar i Santa Pola og 13/05 sejlede vi mod Alicante.

Hotel bebyggelser langs Costa Blanca

En koncentreret styrmand

 

 

 

På den tur oplevede vi virkelig, hvor omskifteligt vejret er i Middelhavet. Vi sejlede for sejl, satte lidt mere sejl, startede motoren, slukkede motoren, satte sejl igen, rebede og startede motor. Det var virkelig ikke nemt, at finde ud af, hvordan vi skulle rigge til.

Alicante Marina

Alicante marina

Alicante marina

 

 

 

 

 

Alicante marina er stor og flot og samtidig den dyreste vi til dato har ligget i, men vi var advaret om, at det ville være dyrt i Middelhavet. Det var også nogle store, flotte både, vi kom til at ligge ved siden af.

Havnepromenaden

Byen Alicante er lidt af al ting.

Alicante

 

 

Der er en flot havnepromenade og i midtbyen er der fine butikker, masser af restauranter og barer.

Alicante rådhus

Alicante by night

 

 

 

 

 

 

Hyggelig bar i det grønne

Vi sad på en hyggelig lille bar midt i byen, men det var nærmest, som vi sad i en lille park.

 

 

Går man lidt længere ind og op i byen, er der et fantastisk dejligt kvarter med bittesmå huse på rad og række, hvor gaderne er trapper.

 

Alicante gamle by

Alicante gamle by

 

 

 

 

 

 

Ud over at være meget varieret i sin arkitektur, er Alicante også en grøn by med træer, blomster og buske.

Dejlig grøn by

Et træ med blå blomster

 

 

 

 

 

 

 

Vi havnede på et tidspunkt i Calle Francisco. Der var lygtepæle udformet som paddehatte med orme eller mariehøner på toppen. Der var små paddehatte, hvor børn kunne kravle ind i og der var malet hinkeruder på fliserne. En rigtig børne gade.

Calle Francisco

Calle Francisco

Calle Francisco

 

 

 

 

 

Volvo Ocean Race museet havde lukket om mandagen, så vi benyttede dagen til endnu engang, at bestige et bjerg, hvor der på toppen ligger en gammel borg, Santa Barbara.

Santa Barbara

Fantastisk velholdt og en meget stor borg, som formentlig i sine aktive dage har været en hel lille by.

Santa Barbara

 

 

 

 

 

 

Santa Barbara

Santa Barbara

Santa Barbara

 

 

 

 

 

 

Vi havde den dejligste udsigt over byen og havet.

 

Udsigt fra borgen

Udsigt fra borgen

 

 

 

 

Der var en udstilling med forskellige effekter, der var fundet i området, mønter, smykker, knive og potter. Der var lavet en collage, hvor små potteskår var lagt i cement.

Potteskår som mosaik

Endnu engang var traveturen til en bjergtop anstrengelserne værd.

Santa Barbara

 

 

 

 

 

Vi skulle proviantere og det blev med ingredienser til paella. Vi har efterhånden fået smag for paella og Hans ville selv prøve at lave det. Det blev den bedste paella, man kan tænke sig og det er ikke sidste gang, han har lavet den.

Hjemmelavet paella

Tirsdag kl 10.00 stod vi klar foran museet for verdens største ocean kapsejlads. Det første vi så, var en Volvo ocean racer bygget i legoklodser.

Lego båd

Lego båd

 

 

 

Vi kiggede meget interesseret på den og tog billeder og Hans sagde til manden bag skranken, at vi var fra Danmark og han svarede:” Ohh, from Legoland”. To gode venner, begge ingeniører, en ansat ved Lego, den anden ved Volvo, havde sat sig for at bygge en tro kopi af en Volvo Open 65. Det tog dem 1200 timer, svarende til al den fritid de havde i et år. Der er brugt 100.000 standard LEGO klodser, i standard farver. På museet var hele historien om Volvo Ocean Race fra starten i 1973-1974 og til nu. Alt om bådene, mandskabet og resultaterne.

Volvo Ocean Race pokalen

 

Der var også en simulator, den havde desværre kun åben i weekenden, ellers kunne det have været sjovt, at sejle en Ocean Racer. Volvo Ocean Race går meget op i plastik i verdenshavene og ved hovedvejen ved marinaen står Volvo Ocean Raceren : “Turn the tide on plastic”.

 

På museet er der også gjort opmærksom på problemet med plastik i overflod og der er nogle tal på, hvordan det vil gå, hvis vi fortsætter, som vi gør nu. Blandt andet vil der i 2050 være ligeså meget plastik i verdenshavene, som der er fisk!

 

 

 

Efter besøget gjorde vi klar til afgang. Vi trængte til en rolig lille bugt, hvor vi kunne ligge for anker en uges tid og fordøje de mange indtryk, vi har fået de sidste 6 uger. “Fuga” havde anbefalet bugten ved Moraira, så det blev vores næste stop og endnu engang fulgtes vi med “Nangiala”.

 

“Nangiala” med Celia og Mikkel