48. Syd Sardinien

9. Juli sejlede vi fra Es Grau kl 06.00 om morgenen. Som sædvanlig smed vi fiskesnøren ud, på trods af, at der stadig hang en fiskeforbandelse over os. Vi er vel optimister? Vi satte storsejl og spiler, men i forbindelse med den manøvre, fik vi fiskesnøren i roret/skruen og vi vendte om og sejlede for sejl tilbage til Menorca, hvor vi ankrede op ved La Mola udenfor Mahon. Så var det på med badetøj, svømmefødder og snorkel og ned og frigøre snøren fra ror og skrue. Dette resulterede i, at Hans pakkede fiskestangen væk, nu var det slut med at fiske! Kl 10.00 kunne vi igen sejle mod Sardinien for fuld sejlføring. Vores to paddleboards var det lykkedes, at få bundet fint fast på fordækket.

 

Vi havde en dejlig dag på søen og ved aftenstide så vi tun, der sprang i vandet. Vi havde lige spist og inden opvasken, synes Hans alligevel, vi skulle have snøren ud. Midt under opvasken kunne vi høre snøren løb i hjulet og vi havde bid.

 

 

Vi fik trukket den flotteste tun ind, man kan forestille sig, 85 cm lang og lige knap 14 kg. Der var mad til mange dage og vi ærgrede os over, at vi lige havde spist. Resten af aftenen gik med at filettere fisken og bagefter gøre rent, det var det rene blodbad i hele cockpittet efter sådan en fangst, men det gjorde ikke noget, vi havde haft ordentligt bid for første gang på hele turen.

 

 

 

Den nat sov vi dejligt, på trods af motorsejlads. Da dagen gryede, kunne vi igen sætte spiler og blev på et tidspunkt fulgt af en flok meget store delfiner.

Sardinien i sigte

Calasetta

 

Om aftenen ankom vi til Calasetta på en lille ø ved sydvest siden af Sardinien, Sant’Antioco, efter 39 timer og 209 sømils sejlads.

 

Vi tog i land næste dag, der er en hyggelig lille by med et kæmpe tårn midt mellem butikker og boliger. Dem skulle vi komme til at se mange af langs kysten. Der var også en stor badestrand lige på den anden side af den pynt, hvor vi lå.


 

 

 

 

Vi fandt Alice’s (ikke restaurant) men pizzeria og fik en rigtig italiensk pizza…og den var god.

 

 

 

 

Vi snorklede ved ankerpladsen, der var ikke meget liv, men vi så nogle kæmpemuslinger. Jeg så en, der var tom og Hans dykkede ned og hentede den. Den skal med hjem.

 

 

I et vindskifte havde vores anker fået fat i en ankerbøje og Hans synes, det skulle flyttes. Han valgte ikke at hive det op, men flyttede det nede på bunden. Jeg var heldigvis i vandet og kunne forevige det.

 

 

15/07 sejlede vi videre til østkysten og en ankerplads ved Marina Piccola de Poetta. Det blev 64 sømil, hvor vi stort set prøvede alle former for sejlads, motor, storsejl, storsejl + genua, storsejl + spiler, vinden er meget skiftende i disse farvande.

Poetta

 

Poetta ligger lidt øst for Cagliari, som er hovedbyen på Sardinien. Vi gik i land og havde, som altid når man ligger for anker, et par skraldeposer med, men fandt ud af, at på Sardinien låser man sine skraldebøtter. Vi har set det flere steder siden, men aldrig fundet ud af, hvorfor.

Poetta

 

 

 

Dagen efter ankomst, tog vi bussen til Cagliari. Cagliari er endnu en af de meget gamle byer her i Middelhavet og man har fundet rester af den yngre stenalder på stedet. Romerne har været her og Maurerne har indtaget byen og nu er den altså under italiensk herredømme.

Cagliari

Cagliari

 

 

 

 

 

 

Vi vandrede rundt i de gamle gader, byen er omkranset af en stor mur og vi skulle igennem en drabelig port for at komme op til den store bastion St. Remy, her ligger også byens universitet.

Cagliari

Cagliari

 

 

 

 

 

 

Cagliari

Cagliari

 

 

 

 

 

 

Vi havde 35 grader den dag og vi fandt en bar, hvor vi bestilte det, alle andre drak. Det viste sig, at være Apero Spritz, som er utrolig læskende i den hede.

Apero Spritz

Vi gik videre og så en imponerende statue midt på hovedgaden. Det viste sig, at det er Carlo Felice, som var konge af Sardinien fra 1821 – 1831.

Kong Carlo Felice

 

Efter den meget varme dag i hovedstaden, var det dejligt, at komme tilbage til Lady K.

 

Det var 16/07-2018 og nøjagtig et år var gået, siden vi forlod Hvide Sande og drog afsted på vores drømmerejse. Og det er det fortsat, planerne blev ændret, men vi oplever så meget og vi har ikke på noget tidspunkt fortrudt omlægningen af vores rute.

 

 

 

 

 

Om aftenen holdt vi standerhejsning. Vores gamle klubstander og Langturssejler flaget var efterhånden noget falmet og vi fik dem skiftet til nye. Så kunne vi starte på år nr. 2.

 

 

 

 

 

Vi sejlede fra Poetto til Cala Piri, en dejlig bugt 53 sømil væk, hvor der var en lille restaurant på stranden og en masse feriegæster. Vi tror, der var en campingplads inde i landet, der var ingen by.

Cala Piri

Cala Piri

 

 

 

 

 

 

Næste stop var også en bugt uden by og der var stort set ingen andre både. Det undrede os, for der var små hytter til omklædning på stranden og vi kunne se en lille restaurant.

Quirra bugten

Quirra bugten

 

 

 

 

Da vi gik i land, fik vi at vide, at det var militært område. Vi måtte gerne benytte stranden, men vi måtte ikke bevæge os ind i landet. Vi padlede, snorklede og badede i det klareste vand.

Quirra bugten

19/07 var vi klar til at drage videre.