55. Ceuta, Spanien

Vi sejlede tidligt om morgenen d. 17/10 fra Estepona Marina med stjerner på himlen og efter en time, morgengry.

Estepona Havnekontor

 

Vi havde sol hele dagen og besøg af delfiner to gange på vejen mod den marokkanske kyst.

Marokkos kyst

 

 

 

 

Vi ankom til Marina Hercules i skønt solskin og blev meget venligt modtaget og budt velkommen.

Marina Hercules, Ceuta

Hercules søjler

 

Herkules søjler er et antikt navn for to højder på hver sin side af Gibraltar strædet, Gibraltarklippen og Monte Hacho i Afrika.

 

Ifølge sagnet tog Herkules, da han skulle hjem til Grækenland fra sin vandring, fat i klipperne og pressede dem fra hinanden, så han kunne komme ind i Middelhavet.

Monte Hacho

Gibraltarklippen

 

 

 

 

 

 

Vi gik tur i byen, som var en blanding af meget slidt, meget gammelt og helt nyt. Der var et langt indkøbs strøg med alskens butikker og en park.

Ceuta

Ceuta

 

 

 

 

 

 

Ceuta

Ceuta Park

 

 

 

 

 

 

Vi gik forbi en borg, som vi brugte lidt mere tid på dagen efter.

The Royal Walls of Ceuta

The Royal Walls of Ceuta

 

 

 

 

 

 

Den hedder The Royal Walls of Ceuta og er en fæstning med en forsvarsmur omkring hele byen. De ældste sektioner af muren er fra år 862 og de nyeste fra det 18. århundrede.

The Royal Walls of Ceuta

The Royal Walls of Ceuta

 

 

 

 

 

 

Vi kom også forbi et imponerende hus med drager på hvert taghjørne. Det hedder The Dragon House og er bygget af byens borgmester og hans bror i 1897-1905. Oprindeligt var de 4 drager i bronze, men på et tidspunkt forsvandt de og blev aldrig fundet igen. De blev erstattet af 4 nye drager, lavet af glasfiber, men dekoreret så det ligner bronze.

The Dragon House, Ceuta

 

 

 

 

Årsagen til, at vi befandt os på Marokkos nordkyst var, at skibskokken havde forelsket sig i de utallige mængder af krydderier, vi havde set i landet tidligere og ville proviantere lidt større mængder end første gang, vi var der. Vi havde valgt en spansk havn, for at undgå den lange ekspeditionstid i de marokkanske marinaer og regnede med, at vi bare kunne tage en taxa til byen Fnideq’s marked, handle og køre tilbage. Vi forhørte os ved nogle taxa chauffører og fik at vide, at vi skulle tage en taxa til grænsen, stå af og tag en taxa på den anden side til markedet. Som sagt, så gjort.

Fnideq

 

Desværre blev det et forfærdeligt regnvejr dagen efter og vi befandt os konstant under en voldsom byge. Der var ca 1 km ingenmandsland, hvor vi gik i en smal passage mellem høje mure. Told og paskontrol ved grænsen var næsten lige så langsommeligt, som ekspeditionstiden i marinaerne og vi blev enige om, at det nok havde været nemmere, at sejle til en marokkansk marina, men det gør vi så næste gang…..

Grænsen mellem Marokko og Spanien

 

Vi fik set Fnideq, som absolut ikke er en turistby og derfor fik vi heller ikke taget mange fotos, men en fin lille by med et fantastisk fødevaremarked, hvor vi fik krydderier til uhørt lave priser. Det blev også til nogle af de pragtfulde marokkanske appelsiner og selvfølgelig dadler og rosiner.

Fnideq

 

 

 

 

Vi havde været heldige med vores sejl vejr indtil videre og vi besluttede, at sejle videre næste dag, da det igen så ud til at blive godt vejr. Vi startede tidligt ud (kl 04.00) i regnvejr! Det blev en formiddag med småregn, lidt lyn og torden og overskyet, men til middag skinnede solen på os igen. Vi sejlede direkte til Real Club Nautico  Puerto de Santa Maria ved Cadiz, som vi havde fået anbefalet af vores italienske ven fra Sòller.

Real Club Nautica El Puerto de Santa Maria = RCNPSM

 

Det var en frisk tur på 75 sømil og vi ankom kl 18.00 efter en dejlig sejlads på trods af regn fra morgenstunden.

Det var nu blevet d. 19/10 og vi glædede os til en uges besøg af min søster og svoger, Jeanette og Dan, som kom d. 23/10.