Vi hentede Jeanette og Dan i lufthavnen og om aftenen gik vi en tur i Santa Maria og fandt en lille lokal tapas restaurant. Undervejs til lufthavnen havde vi set, at der voksede bomuld rigtig mange steder.

 

I Europa dyrkes bomuld i 4 lande: Spanien, Portugal, Grækenland og Bulgarien og EU står for 2 % af verdens bomuldsproduktion. Hvad vi ikke vidste var, at der bruges oceaner af pesticider til bomuldsfremstillingen og at bomuldsplanten kræver enorme mængder vand for at spire.

 

 

En anden ting, vi erfarede på turen var, at man er meget fremsynet med hensyn til oliven avl. Der bliver plantet nye oliventræer alle steder i Andalusien og når man tænker på, at de skal være ca 10 år før de bærer frugt, må man sige, at det er langsigtet planlægning.

 

Næste dag var det så Gibraltar, det gjaldt. Vi havde godt vejr og valgte denne gang den nemme løsning, nemlig at tage en taxa op til toppen af klippen.

 

Vi fik set udsigten over Gibraltar strædet og selvfølgelig besøgte vi aberne. Dem kan man aldrig blive træt af.

 

 

 

 

Vi var også i St. Michaels Cave, en stor drypstenshule, der siges, at være bundløs. Den er belyst med skiftende farver, hvilket gør det til en meget speciel oplevelse.

 

 

 

 

 

 

Den øverste del blev i 1942 indrettet til hospital og bliver i dag brugt til koncertsal.

 

Efter turen på klippen, var det tid til en øl og lidt frokost, det blev engelsk “Fish&chips”.

 

 

 

Vi havde en flot køretur tilbage til Santa Maria, hvor vi blandt andet kom forbi Tarifa, hvor kyststrækningen er et meget populært surf sted.

 

Mange steder blev markerne dyrket og for en gangs skyld så vi massevis af kvæg.

 

 

Her i Sydspanien benytter de sig ikke kun af solenergi, men har også sat rigtig mange vindmøller op.

 

 

Torsdag tog vi den lille færge fra Santa Maria til Cadiz, en sejltur på ca ½ time, den hurtigste og billigste (20 kr/næse) måde at komme til Cadiz på. Hængebroen der forbinder halvøen med fastlandet er Spaniens højeste, dyreste og nyeste bro.

 

Den hedder “Puenta de la Constitucion de 1812”, opkaldt efter Spaniens første grundlov, i daglig tale “La Pepo”. Den er med det hele, 5001 m lang, den har et spænd på 540 m, er 34 m bred og hver af de to tårne er 187 m høje. Der er en frihøjde på 69 m over vand, hvilket gør den til verdens næsthøjeste efter broen mellem Staten Island og Brooklyn i New York.

 

 

Den skulle have været færdig i anledning af Spaniens første grundlovs 200 års jubilæum, men pga krisen, blev den først færdig i 2016. Den har kostet 511 millioner Euro = næsten 4 milliarder kroner og blev dobbelt så dyr, som budgetteret.

Vi vandrede rundt i byen, så det store torv midt i byen, hvor der var salgsboder med de sædvanlige armbånd, ure, nøgleringe osv.

 

Vi var i den gamle bydel med dens smalle gader og kom forbi Den Kgl. Tobaksfabrik fra 1741, som i dag huser et konferencecenter.

 

 

 

Der var også et fødevaremarked, hvor der var frugt og grønt udendørs og fisk/kød indendørs. Som sædvanlig var det en spændende oplevelse, at se alle de forskellige fisk, de solgte.

 

Nogle grimme nogen så vi og ved siden af dem, hajer.

 

 

 

 

 

Vi kom forbi domkirken, der ligger ved et stort torv og var efterhånden både sultne og tørstige.

 

Vi fandt en lille restaurant lidt væk fra kirken og holdt en tiltrængt pause. Da vi havde fået slukket tørsten, gik vi ned mod vandet.

 

 

 

Vi så folk ved og i vandet på trods af, at det var 25/10.

 

 

Helt nede ved kysten lå Castillo de Santa Catalina, en borg fra 1693, bygget til at forsvare byen, som var en meget vigtig handelsby i forbindelse med handlen med Amerika.

 

 

Da vi kom ind på gårdspladsen, følte jeg mig hensat til en eller anden cowboy film. Borgen lignede mest af alt en mexicansk hacienda med eget kapel.

 

 

Det var på tide, at vende tilbage til Santa Maria og på vej til færgen, kom vi forbi et træ med flotte gule blomster, men det havde vældig store pigge på hele stammen og den var nærmest tøndeformet.

 

 

Det mindede meget om det træ, vi så i Estepona, som jeg troede, var et Baobab træ. Nu ved jeg, at det hedder “Ceiba Chodatii”. Det får store frugter, som ikke er spiselige, men i Sydamerika laver man udtræk af træet og det giver en hallucinerende drik.

 

 

Vi havde haft en dejlig dag i Cadiz, som faktisk er Europas ældste by, grundlagt 1100 år f.kr.

 

 

 

 

 

 

 

Næsten nede ved færgen fangede vores øjne endnu et pragteksemplar af en motorbåd.