Ved ankomsten til Marina Barbate fik vi anvist kaj B, vi kunne selv vælge plads, da der var meget tomt i marinaen.

 

Det var en ok marina med fine badeforhold og ikke særlig dyr, men lige så beskidt, som vi efterhånden har oplevet rigtig mange marinaer er. Vi så blandt andet en død kat i vandet lige ved siden af båden! Der mangler noget oplysning til befolkningen og ikke kun skiltning.

 

 

Selve byen var heller ikke specielt spændende, men vi skulle også kun være der, til der kom et godt vejr vindue til Gibraltar passagen.

 

 

 

 

 

 

 

Det blev til 2 overnatninger, så gik turen mod Gibraltar i let diset vejr med lidt småregn, men en fin tur på 38 sømil.

 

Vi ankom til Gibraltar sidst på eftermiddagen 25/04. Det er et meget trafikeret stræde og selve indsejlingen er fyldt med alle mulige slags fartøjer.

 

 

 

Vi fandt den spanske Marina Alcaidesa i La Linea, som vi havde fået anbefalet.

 

 

Vi fik en god plads med pragtfuld udsigt til Gibraltar klippen. Om aftenen havde vi en genforenings sammenkomst på “Nangiala” sammen med “Fuga”. Det var rigtig hyggeligt, at “familien” var samlet igen.

 

La Linea bar præg af, at Gibraltar er et yndet turistmål. Byen var temmelig kedelig, men vi så en tyrefægterarena midt i byen.

 

 

 

 

 

 

Tyrefægtning har været forbudt siden 2010, men den spanske højesteret har afsagt dom om, at tyrefægtning er en kulturarv og ikke dyremishandling.

 

Vi gik til Gibraltar, ½ times spadseretur, hvor vi skulle gennem paskontrol og passere landingsbanen ved Gibraltar lufthavn.

 

 

Landingsbanen går simpelthen tværs over vejen og når der kommer fly, bliver vejen lukket med bomme. Meget specielt, at være så tæt på fly, der letter og lander.

 

 

 

 

 

Gibraltar er meget engelsk og det første vi blev mødt af på den anden side af grænsen, var en gammel engelsk telefonboks og de typiske engelske dobbeltdækker busser kørte rundt i gaderne.

 

 

 

Gibraltar har en lang historie med bosættelser af forskellige folkeslag. Det var faktisk her man fandt de yngste neandertaler huler og senere har Gibraltar været et maurisk rige, et spansk rige og i 1713 blev det engelsk og har været det siden. Der har været folkeafstemning på Gibraltar så sent som i 1967 og 2002 om tilhørsforholdet skulle deles mellem Spanien og England. I 1967 stemte 99,6 % for at forblive engelsk og i 2002 99 %.

Vi gik til Gibraltar Marina, som er rigtig hyggelig med små restauranter og cafèer langs hele havnepromenaden, men vi fandt også hurtigt ud af, at det var for de mere velbeslåede. En ganske almindelig burger kostede 84 kr!

 

Vi havde aftalt med “Fuga” og “Nangiala”, at vi skulle til toppen af klippen, for at nyde udsigten og se de berømte berberaber. Der er en svævebane, der transporterer turister op på toppen, men vi havde hørt, at man sagtens kan gå. Sælgere af svævebaneturen, taxachauffører og turistbureauet advarede om, at det var alt for svært og de fleste måtte alligevel have en taxa halvvejs.

Det viste sig, at der er rigtig mange, der nyder vandreturen op og ja den lange trappe var hård, men så var det heller ikke værre og så kan man jo altid glæde sig til turen ned.

 

Vi var rigtig heldige med vejret og der var en fantastisk udsigt fra klippen til Atlanterhavet på den ene side og Middelhavet på den anden side.

Berberaberne, som er den store attraktion, er meget vant til turister. Vi kunne gå helt tæt på og de flyttede sig kun nødigt, når der kom en taxa.

 

Man skal alligevel passe på, der var skilte, der sagde, at de kan være aggressive og kan finde på, at gå i folks tasker. Men søde, det er de.

 

 

 

 

Vi fandt et sted (langt fra aberne) til at spise vores madpakker og så gik turen nedad igen.

 

I 2016 blev Windsor Bridge indviet. Det er en 71 m lang hængebro (det svarer til 7½ bus), der går fra en klippekant til en anden. Nogle i selskabet skulle selvfølgelig gå over den, men der var heldigvis også en sti inde på klippen til de mindre modige.

 

 

 

 

 

Det var en rigtig dejlig dag og der var nogle, der sov godt om natten. Vi besøgte Gibraltar by igen dagen efter. Den består af Main Street og Irish Town og selvfølgelig er der inde bagved gader med beboelse. Main Street er en rigtig turist gade, hvor alt kan købes. Gibraltar er toldfrit område, så der bliver handlet meget.

 

 

 

 

 

 

Der går mange historier om, hvorfor gaden Irish Town har fået det navn, men ingen ved rigtig hvorfor, men en hyggelig gade, hvor vi selvfølgelig skulle have en pint og fish&chips.

 

På Gibraltar er der en kirkegård, hvor de soldater, der blev såret og senere døde af deres kvæstelser under Nelsons slag ved Trafalgar, ligger begravet. Det er en hel lille park.

 

 

 

 

Bagefter gik vi i Botanisk Have, som også er meget fin.

 

Hele Gibraltar var i tidernes morgen omgivet af en stor bymur, som er rigtig godt bevaret med flotte solide indgangsporte.

Tiden i Gibraltar var ved at være slut og vi skulle videre ind i Middelhavet mod nye oplevelser.

 

“Fuga” tog afsked først, de skal være i Marseille 1. Juni og hjem gennem kanalerne. Arbejdet kalder på Ulla 1. August i år.

 

Vi nød at være i Gibraltar og er nu spændt på, hvordan det vil være, at sejle i Middelhavet.