Fredag 16/03 kørte vi igen rundt på øen, hvor vi startede ud med en flot dobbelt regnbue og resten af dagen solskinsvejr. Vi havde Celia og Mikkel med, som var kommet dagen før.

 

 

Vi kørte til El Golfo på Lanzarotes NV kyst, hvor det var beskrevet, at der var en blå lagune. Det var nu en flot blå kyststrækning og der lå også en lille by.

 

 

 

 

 

 

Da vi kørte derfra kom vi forbi et sted, hvor der blev produceret salt.

 

 

Herfra gik turen til Timanfaya National Park. Vi holdt ind ved et museum, der fortalte om datidens brug af dromedarer i landbruget på Lanzarote. Her var også mulighed for en dromedar ridetur, hvilket vi dog sprang over.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kørte videre til indgangen til selve nationalparken, hvor man skulle betale for en bustur rundt i området, men først køre til busholdepladsen og parkere. Vi var ikke de eneste, der havde fået den geniale ide og vi kørte i kø en lille times tid, hvor der blev digtet historier og grinet, så tiden gik fint.

Vel anbragt i bussen, startede rundturen, som er en helt fantastisk oplevelse, hvor man nærmest kører i de tunneller lavaen har lavet i landskabet.

 

 

Der er lava overalt og det findes, har vi efterhånden fundet ud af, i mange forskellige farver, faconer, strukturer og størrelser. Området er 51 km2 og består udelukkende af lava. De største registrerede vulkanudbrud fandt sted mellem 1730 og 1736. Der er stadig vulkansk aktivitet og i en dybde af 13 m er der mellem 100 og 600 grader varmt.

 

 

 

 

 

 

 

Busturen varede ca ½ time og sluttede ved en restaurant, hvor man kunne købe grill kyllinger……stegt over varm lava! Udenfor var der en grotte, hvor der, kun et par m nede , gik ild i hø, der blev smidt derned.

 

 

Hele turen var en spændende oplevelse, I ikke må gå glip af, hvis I kommer til Lanzarote.

 

Vi kørte herfra til nordsiden af øen, for at se udsigtspunktet El Rio. Vi havde været der dagen før, men der var så megen tåge, at vi ikke kunne se en hånd for os. Igen havde Cèsar Manrique haft en finger med i spillet og var arkitekten/kunstneren bag bygningerne.

 

 

 

El Rio er strædet mellem Lanzarote og La Graciosa, en lille ø nord for, som også er national park. Her kan man søge om tilladelse til at ankre i en enkelt bugt, Playa La Francesa. Den tilladelse havde vi fået, hvis vi skulle vente længe på et vejr vindue til at komme videre.

 

 

 

 

 

 

Der var en fantastisk udsigt over de små øer, der ligger nord for Lanzarote. Der er faktisk 4 små øer, men kun 2 af dem er til at anløbe.

 

 

 

 

 

 

Herfra kørte vi tilbage til marinaen efter endnu en dejlig dag, som turister.

En dag kom en engelsk dame med en seddel om loppemarked i marinaen. Alle kunne komme med ting fra deres båd, de ikke havde brug for, måske andre kunne bruge det til en billig penge. Samtidig skulle man have en lille ting med til det fælles madbord. Vi lavede “Bruchetta”, små skiver brød med olivenolie, hvidløg og tomat. Hans lavede nogle softschakles, sjækler lavet i dynema, vi havde et par SOK kasketter med, vores to ubrugte hængekøjer og nogle nye, men for små T-shirts.

 

 

 

 

 

Alle vore Bruchetta blev spist, hængekøjer og T-shirts solgt, men vi kunne ikke få solgt Hans’s fine sjækler. Han ville nu egentlig også gerne selv beholde dem!

Nu havde vi efterhånden været i Arrecife i 15 dage og det var tid til at komme videre.