28/03-2018 ankom vi til La Graciosa efter 26 sømil for motor i modvind og halvdelen af turen overskyet vejr.  Ved ankomsten fint solskin igen.

Vi ville kun have tanket diesel og så gået ud til ankerpladsen, men vi valgte at lægge til og fik uden problemer en plads yderst  på samme flydebro som “Fuga” og dansk/svenske “Libre” med Sofia, Peter og deres to døtre, Ida og Trine. “Nangiala kom senere til Graciosa.

Vi havde tilladelse til at ankre i bugten i 10 dage, så der var tid nok.

 

 

 

Vi spadserede som sædvanlig en runde i byen, som huser ca 500 faste indbyggere.

 

 

 

 

 

 

Der er 3 supermarkeder, apotek, sundhedshus, bager, slagter, isenkram, skole til 5 klasse, et lille museum, faktisk verdens mindste og en kirke, der er meget maritimt udsmykket. Der er et turistbureau, en souvenir butik og et utal af cykeludlejnings butikker.

 

 

 

 

 

 

 

På flydebroen er der vand, men ingen el og på havnens toiletter, som også er offentlige, er der kun et toilet og et bad med koldt vand.

 

Lys har de ikke lige fået lavet endnu! Vi var glade for indkøbet af vores lille generator, så kunne vi lave varmt vand til et bad.

 

 

 

 

 

Der er daglige færger til og fra havnebyen Orzola på Lanzerote og der er rigtig mange spaniere, der holder weekend på øen. Vi var ankommet dagen før påske og det vrimlede med spaniere på påskeferie, på stranden, på cykel på øen og om aftenen på restauranterne. Der er også en del turbåde, som havde travlt, mens vi var der.

 

Vi lejede mountainbikes og cyklede øen rundt sammen med Ulla og Klaus fra “Fuga”.

 

Den minder lidt om Anholt med sand alle steder. Vi tog den lange tur, hvor vi kom næsten hele øen rundt.

 

 

 

 

Der er en skøn badestrand på NV siden af øen og på NØ siden er der en lille by, Pedro Barba, der blev anlagt i 30’erne, men forladt igen i 60’erne. Nu fungerer den som ferieby, hvor spanierne bruger husene som sommerhuse.

 

 

 

 

 

 

Der var nogle fantastiske kaktus, der var lige ved at springe ud. Jeg ville gerne have set dem helt udsprunget.

 

 

Undervejs så vi også flere steder små indhegninger med forskellige planter, krydderurter osv. og blev enige om, at det måtte være kolonihaver.

 

 

Vi spiste den medbragte frokost i det fri, der findes ingen cafeer eller restauranter rundt på øen.

 

 

 

Vi havde besluttet, at spise ude en aften for at tage ordentligt afsked med de kanariske øer, denne var den sidste i en lang række. Vi havde fået anbefalet en restauration, der lå lidt væk fra havnefronten, det var havnemesterens familie, der havde den. Mutter stod i køkkenet, svigersønnen tog imod bestilling og gammelfar ryddede af bordet. Datteren var der ikke, hun passede dieselstanderen! De lavede nogle helt fantastiske blæksprutter, de bedste, vi endnu har smagt og Hans har smagt rigtig mange. Bagefter gik vi på havnepromenaden til kaffe.

 

 

 

Vi tog på museumsbesøg, som viste sig, at handle om de samme ting, som de andre museer, vi har besøgt. Saltproduktion, Aloe Vera og havdyrene i de kanariske farvande, men det var sjovt, at se så lille et museum.

 

 

 

 

 

 

 

Nogen gange, er der nogen musikalske mennesker i de forskellige marinaer. I Cascais i Portugal, var der en, der spillede solen ned med sækkepibe, i San Sebastian på La Gomera var der en, der spillede harmonika og sang og her spillede Ulla og Klaus violin.

 

Det er en helt speciel oplevelse, at sidde i sin båd og høre den levende musik strømme ud over marinaen. Dejligt, at nogle har de evner.

 

 

 

“Nangiala” og “Fuga” besluttede, at sejle mod Agadir og vi stod på molen og tog afsked med dem.

 

Fuga kom dog tilbage et par timer senere, deres motor var varm og røg. Hans og Peter (fra “Libra”) fik en halv dag til at gå med at skille motoren ad og mandag tog Ulla og Klaus færgen og videre med bus til Arrecife, for at hente reservedelen, der skulle skiftes.

Mandag valgte vi, at gå ud til ankerpladsen.

 

 

Hele området er nationalpark og man skal have tilladelse til at ligge for anker og må kun ligge i den ene bugt, Playa Francesa. Vi sejlede rundt om hele øen, det var dejligt vejr og en fantastisk smuk tur.

 

 

Undervejs så vi en meget stor hval. Vi ved ikke, hvad det var for en, men den var lige så lang, som vores båd.

 

 

 

 

 

Torsdag besluttede “Fuga” at forsøge sig igen til Agadir. De tog af sted kl 14.00 og kl 15.30 fik vi en sms fra “Libre”, de ville følge efter. Vi tog en hurtig beslutning, hev ankeret og kl 16.00 d. 05/04, stod vi ud af El Rio, på vej mod Afrika.