Vi havde 57 sømil fra Puerto Soller til Cala Degollador på Menorca.

En god dagssejlads, hvor vi startede ud med motor, men kunne senere sætte spiler og vi sluttede dagens sejlads med storsejl og genua sat. Cala Degollador er en bugt, der ligger lige ved byen Ciutadella.

 

 

 

Vi ankom kl 20.00 og tog først Baby K ind til byen ad den meget lange, smalle indsejling, næste dag.

En rigtig hyggelig tur med gummibåd. Flere steder er der hugget trapper ud i klipperne, så man rimelig sikkert kan komme ned til vandet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ciutadella er en spændende by med en masse, gamle bygninger, der er rigtig godt bevaret og mange af dem er renoveret indvendig f.eks. var en gammel mølle bygget om til en flot restauration. Andre steder var det kontorer eller andet.

 

 

Da vi næsten var ved enden af indsejlingen, ser vi på styrbords side en del restauranter og barer og umiddelbart tænker vi begge, Nyhavn!

 

 

 

 

 

 

Vi fortøjede ved en bro og spadserede op i byen. Der er små gader, formentlig beboelse og der er en lang gade med arkader med et væld af butikker og restauranter i.

 

 

Vi spadserede videre og kom til et torv, også med spisesteder og et andet med skyggefulde palmer med bænke under.

 

 

Der er også en obelisk i byen, som er rejst i anledningen af Menorcas tilbageslag af det tyrkiske angreb i 1758.

 

 

I en af gaderne er et lille bitte hus imellem de andre. Det viser sig, at være en karmeliter kirke, skænket af en velgører. Karmeliter nonnerne har været på øen siden 1860 og dette lille hus blev givet til dem, så de havde et sted at bede. Efter spadsereturen fandt vi en lille café og fik en kop kaffe, meget småt, men rigtig hyggelig.

Derefter gik turen tilbage til Lady’en. Dagen efter sejlede vi videre. Menorca er den af de baleariske øer, der har flest og bedst bevarede arkæologiske udgravninger i form af gamle tårne, gravpladser og bygninger. Der er mange cykelruter på øen, hvor man kan køre til de forskellige seværdigheder, specielt de berømte 3000 år gamle Talayots monumenter. Man ved ikke med sikkerhed, hvad de blev brugt til, men nok som tårne, udkig eller lignende. På Menorca udgør de et helt netværk. Vi så ikke dem inde på øen, men der ses med jævne mellemrum tårne langs hele kysten.

 

 

 

Vi havde besluttet os for at sejle til Cala Trebalújer, en bugt på Menorcas sydkyst, hvor der udmunder en lille flod. Her skulle der være mulighed, for at se skildpadder. Det var en fin bugt med det klareste vand, men ikke mange mennesker på stranden. Der er ingen vej til bugten, så man skal gå dertil, eller komme via vandvejen, så det begrænser antallet af gæster på stranden. Vi tog Baby K i land uden motor og kunne bære den over et lille stykke sandstrand og sætte den ned i floden.

 

 

Herfra padlede vi ind i landet ad flodvejen. Der var fyldt med blå guldsmede og enkelte røde, der var utrolig stille og fredeligt og det lykkedes os to gange, at se skildpadder flygte ned i vandet ved vores ankomst.

 

 

Næste dag sejlede vi videre. Planen var at komme til Mahon, hovedbyen på Menorca, men vejret var imod os, så vi valgte at gå ind i en anden bugt for natten. Det blev Cala Porter, også på sydkysten. Det var en meget smal bugt mellem høje klipper og ned i midten af bugten var der bøjer. Til bagbord for dem, var det forbudt at ankre. Der lå en lille og en stor motorbåd + en anden sejlbåd, men vi fandt alligevel plads.

Der var hoteller og restauranter bygget helt ud til kanten af klipperne og en dejlig sandstrand fyldt med badegæster. Det var en dejlig bugt, men lidt trang og dagen efter, sejlede vi til Mahon.