Efter 12 timers sejlads ankom vi til Ibiza og kastede anker i Cala Boix på østsiden. Vi havde haft en dejlig sejlads med sejl og solen skinnede hele dagen.

Vi besluttede, at sejle videre mod fastlandet tidlig næste morgen og udnytte den gode vind, vi havde. Undervejs fra Ibiza til det spanske fastland kom en flok delfiner op til båden, det var som om, de ville sige tak for besøget.

Vi ankom efter 13 timers sejlads til endnu en kendt ankerplads, Cala Portet ved Moraira d. 05/10 kl 18.00.

 

Vejret var stadig med os og vi sejlede videre allerede næste morgen i den skønneste solopgang.

Vi passerede både små fiskerbåde i morgengryet og store fiskefarme.

 

Næste havn: Alicante.

 

Det var en dyr marina, men også en dejlig by og så er der jo Volvo Ocean Race museet! Da vi havde lagt til, gik vi en tur og på torvet bag havnepromenaden var der noget optræden for børn. Det viste sig, at være til fordel for cancerforskning.

 

 

 

 

 

Vi fandt et hyggeligt torv inde i byen, hvor vi flottede os med pizza.

 

 

Næste dag var det tid til besøg på museet igen. Denne gang var raceren udenfor åben for publikum og vi var inde og se den.

 

Der er meget trange kår og der er absolut ingen komfort i sådan en båd. Jeg tror, de sover med tøjet på.

 

 

Maden de lever af undervejs, er en pose pulver, der bliver opløst i kogende vand…..velbekomme.

 

 

 

 

Så gik turen videre til Cartagena, også et kendt og rigtig dejligt sted. Vi ankom om aftenen, blev en dag og sejlede næste dag om morgenen.

 

 

 

 

 

 

Næste etape var en tur på 21 timer, hvor vi, som så ofte før, kunne sejle med spiler/sejl om dagen, men vinden døde totalt om natten, hvor motoren så blev startet.

Midt på eftermiddagen fik vi bid og Hans halede en flot Guldmakrel ombord. Denne gang stod den på frisk fisk til aftensmad.

 

Inden vi nåede så langt som til aftensmaden, så Hans blåsten fra en hval et stykke forude. Jeg fik fat i kameraet og vi holdt øje med den.

 

 

Pludselig var den lige ved siden af båden og Hans måtte dreje skarpt af, ellers havde vi ramt den. Jeg var helt befippet, så det blev lidt sparsomt med billeder og lige foran Lady’en dykkede den og forsvandt.

 

Vi tror, det var en kaskelothval. Sådan en oplevelse glemmer man ikke, med eller uden billeder.

 

 

 

 

 

 

 

Vi fortsatte hele natten og ankom om morgenen til Almerimar.

Der var et meget fint havnekontor, marinero’en på kontoret talte rigtig godt engelsk og der var billigt, men det er så også alt!

Det er nok den mest kedelige marina, vi har været i på hele turen. Den er meget flot anlagt med bygninger både til boliger, restauranter og butikker, men det hele er lukket…..måske er det aldrig blevet åbnet. Det lignede mest af alt en spøgelses marina. Lidt sørgeligt at se, for det kunne være rigtig fint.

 

Vi gik en tur og tænkte, det kunne være byen var hyggelig, men der var ingen by. En stor og flot anlagt golfbane med tilhørende hotel var, hvad vi fandt.

 

 

 

 

 

Det blev 13/10 og vi sejlede videre langs Spaniens østkyst og ankom efter 118 sømil og 20 timers sejlads til Marina Estepona kl 04.45 om morgenen. Vi blev fint modtaget og der blev udfyldt papirer af vagten og så gik vi til køjs.

På havnekontoret, hvor vi skulle melde os, når de åbnede, blev vi budt velkommen med en flaske rødvin. Se, det er service……En fin marina med gode forhold og byen 10 min gang derfra.

 

Vi fandt den gamle bydel, efter at have travet igennem boligkvarterer og set byen oppefra, der var en fantastisk udsigt.

 

 

 

 

 

 

Den gamle by var rigtig hyggelig, i hver gade var der hængt urtepotter op, en gade, en farve urtepotte.

 

 

 

 

 

 

Der var også en botanisk have med orkideer og udenfor var der Baobab træer, som vi troede kun kunne vokse i Afrika.

Der kom en lokal mand hen til os på gaden og spurgte om vi nød at være i byen, om det var første gang og hvor længe vi skulle blive.

Han fortalte, at i Estepona bliver det aldrig koldt. “Vi går med langærmede skjorter om vinteren og kortærmede skjorter om sommeren. I vil ikke kunne finde en butik i byen, der sælger overtøj.”

Han ønskede os et fortsat godt ophold og nu begyndte vi, at lægge mærke til butikkerne og ganske rigtig, selvom det var oktober måned, var der ikke en eneste butik med overtøj! Måske derfor kan Baobab træet gro i Estepona?

 

 

 

 

 

 

Vi gik tilbage til marinaen ad en lang solrig havnepromenade, forbi flere små fiskejoller og fiskernes skure nede ved vandet.

 

Vi så desværre senere i TV, at Estepona blev ramt af kraftige regnskyl og alt var oversvømmet.

 

 

Vi har faktisk på hele vor tur fra Mallorca og vestpå været et enkelt skridt foran de enorme regnskyl, de har haft.

 

 

 

D. 17/10 sejlede vi fra Estepona med kurs mod Ceuta, en lille spansk enklave på den Marokkanske nordkyst, en tur på 33 sømil.