Fredag 26/10 lovede meteorologerne regn og det fik vi. Vi benyttede dagen til besøg på Sherry Bodegaen og senere, da solen skinnede igen, spiste vi på en lille lokal  restaurant, hvor vi fik de lækreste blæksprutter for næsten ingen penge.

Dagen efter var det blevet tid til at besøge Sevilla, en historisk meget spændende by.

Sevilla er hovedstad i den selvstyrende region Andalusien og dateres tilbage til 800 – 700 år f.kr. Byen blev grundlagt på en ø i floden Guadalquivir, men er senere blevet landfast. 

 

Efter Columbus opdagelse af Amerika og den efterfølgende handel fik flodhavnen kongeligt monopol på al skibshandel fra Spaniens nye kolonier. Alle sejlskibe, der handlede med Amerika, skulle via Sevilla. Dette gjorde, at byens indbyggertal voksede voldsomt i de år, men da den sorte død ramte byen i 1649 halveredes indbyggertallet og kom først op på samme niveau i det 19.århundrede. I dag bor der 1.5 millioner i storbyen.

Der er 80 km fra Sevilla ud til Atlanterhavet og byen har været stærkt forsvaret med befæstninger hele vejen, siden middelalderen. Det var blevet dejligt vejr og vi tog en guidet sejltur op ad floden. Ved kajen, hvor båden lagde til, lå Torre de Oro (Guldtårnet). Kuplen skulle oprindeligt have været belagt med gyldne fliser. Det er fra 1200-tallet og var det sydligste forsvarsværk i den arabiske bymur. I dag er der søfartsmuseum.

 

På den ene flodbred blev der opført en masse bygninger i forbindelse med EXPO `92.

 

 

 

 

 

 

Forskellige lande byggede deres bidrag til verdensudstillingen.

 

 

På den anden flodbred blev der anlagt en lang promenade, som indbyggerne i dag bruger som udflugtsmål i det dejlige vejr.

I anledning af verdensudstillingen blev der også lavet en del byfornyelser, en ny ringvej, lufthavnen blev udvidet, byens kommunikationsnetværk blev væsentligt forbedret, ny stationsbygning, hvor et højhastighedstog til Madrid kører. På den anden side af floden ligger bydelen Triana, som er det gamle sigøjner kvarter. Vi nåede ikke derover, men det skulle være en oplevelse.

 

Der var også verdensudstilling i Sevilla i 1929, hvor man anlagde Maria Luisa Parken med Plaza de España. Rundt om og i nærheden af parken, byggede de forskellige lande et hus i deres stil og flere af dem bliver i dag brugt som ambassader.

På Plaza de España er der et imponerende bygningsværk, meget inspireret af den arabiske periode i Sevilla med kakler og buegange.

 

 

 

 

 

En del af bygningerne bliver i dag brugt af regeringen og der er også et museum.

Vi spadserede rundt i det skønneste solskin, folk sejlede i joller på søen, slikkede sol på bænkene og der kørte hestevogne rundt på pladsen og videre ind i parken.

 

 

 

 

 

Bygningerne og pladsen er bygget i en halvcirkel med en diameter på 200 m. Hele vejen rundt i halvcirklen er der kakkel motiver fra en speciel begivenhed i hver region i hele Spanien.

 

Efter at have beundret paladset, spadserede vi gennem parken, som er kæmpestor og et fristed midt i storbyen.

 

Sevilla er i det hele taget præget af sin mauriske periode og alle kirker i Sevilla er bygget oven på en moske.

 

Ved Domkirken er en port fra den arabiske moske bevaret, Puerto del Perdon. Den er dog på begge sider dekoreret med katolske helgener.

 

Der var en alenlang kø for at komme ind i domkirken, så vi nøjedes med et af sidekapellerne, som også var imponerende. Der var hængt tyndt stof op i loftet, da pudset drysser ned.

 

 

 

 

 

 

 

 

På den store plads foran domkirken, blev der optrådt med Flamenco, som er en gammel tradition i Andalusien. Første gang flamenco omtales, er i 1774.

 

 

Alcazar Paladset er også meget islamisk inspireret, 1. salen er fortsat den spanske kongefamilies residens, når de besøger Sevilla. Det er bygget til Prins Peter den Grusomme i 1350, ovenpå resterne af et islamisk palads. Det er Europas ældste benyttede kongeslot.

 

 

Vi fandt vej ind til den gamle bydel og vandrede i meget, meget smalle gader. Der er rigtig mange små pladser med et par caféborde eller en lille restaurant.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi gik langs den gamle bymur på vores jagt efter Don Juan.

 

Don Juan er en verdensberømt opera, der første gang blev offentlig gjort ca 1630 i Spanien. Siden da er den fremført i hele verden og handlingen diskuteret af mange kendte personer, blandt andet danske Søren Kierkegaard. Vi fandt statuen, men blev ikke specielt imponeret af den store skørtejæger.

 

 

 

Vi kom selvfølgelig også forbi Barberen i Sevilla, en anden berømt opera (italiensk) skrevet som komedie i Frankrig i 1775 og som havde opera premiere i Rom i 1816.

 

 

 

I Sevilla er der rigtig mange altaner og mange er dekoreret ned mod gaden med kakler. Det synes jeg, var en fin ide, så var der noget kønt at se på, for dem, der gik på gaden.

 

 

 

Når man går ad de små gader i Sevilla, er der mange steder en gitterport ind til en gårdhave/atriumgård, hvor man kan se den mauriske stil går igen. Masser af grønne planter, lys og vand.

Vi gik til Plaza de la Encarnaciòn, hvor der i det 19. århundrede var markedsplads i en stor bygning. I 1948, i forbindelse med byfornyelse, blev bygningen revet ned, men markedet fortsatte indtil 1973. Herefter lå pladsen øde.

For at “peppe” området op, blev det i 1990 besluttet, at bygge et underjordisk p-hus med marked ovenpå. I forbindelse med udgravningerne fandt man ruiner fra romertiden og arbejdet måtte stoppe.

I 2004 besluttede byen, at pladsen skulle bruges og udbød arbejdet internationalt. Det blev en tysker, der byggede “Metropol Parasol”, som endte med, i 2011, at have kostet det dobbelte af det budgetterede, nemlig 100 millioner Euro.

Det er verdens største trækonstruktion, 150 x 70 m og 26 m høj. Den er i 4 etager, i kælderetagen er der museum med romerske og mauriske udgravninger, på 1. sal (gadeplan) er der marked, 2. og 3. sal er udsigtsterrasser, hvor der også er en restaurant.

Det er et helt fantastisk bygningsværk og det siges, at der er den bedste udsigt over centrum derfra. Nu kan jeg godt undvære de store højder, så vi beundrede bygningen og byen fra gadeplan!

 

 

 

 

 

Vi kørte tilbage til Santa Maria, hvor vi havde besluttet, at spise til aften i marinaens restaurant, La Venencia. Det var en meget positiv overraskelse.

 

 

Vi fik noget utroligt velsmagende og flot anrettet mad og der var en super fin service…..og så var det billigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi havde haft en rigtig god tur til Sevilla og byen kan varmt anbefales til en forlænget weekend, der er flot, spændende og hyggeligt.