Så gik der lige ½ år…….Lady’en kom på land, bunden blev sandblæst og skulle nu tørre i nogle måneder, før den videre behandling. Vi tog til Danmark på en lidt længere visit, der var noget arbejde, Hans var blevet inviteret til at lave og det kunne han ikke sige nej til. I de 3½ måned vi var hjemme, boede vi dejligt i “Æ Gammel Havn” og vi fik hilst på familie, venner, gamle og nye naboer. Vi fik fejret jul, nytår og et par fødselsdage.

5. Marts tog vi tilbage til Portimao, mimoserne var sprunget ud, tiden var gået og vi havde et håb om, at komme i vandet i starten af April, men desværre var skroget ikke tørt nok og tilmed fik vi en masse regn i starten af måneden. Vi købte to varmeblæsere og tørrede båden indefra. Hans borede huller i roret og endte med, at lave et stort hul i skægget, for at tørre det ud. Det viste sig, der både var savsmuld, søm og skruer derinde.

Vi havde, i ventetiden, fået lavet rigtig mange ting. Hans havde lavet ny forstag til stormfokken og spileren. Alt glasfiber, rustfrit og aluminium blev poleret. Indvendig blev der gjort hovedrent, selv vandtankene blev åbnet. Ankerkæden blev efterset, fendere og dunke vasket. Men hverdagen skulle også fungere, dvs der skulle mad og drikke på bordet. Vi valgte, at købe drikkevand, da værftets vand var temmelig kloret. Det fås i 6 liters dunke og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde brug for et transportmiddel……og investerede i en pensionist trailer.

Kort tid efter vi kom tilbage fra Danmark, tog vi toget til Lagos. Vi havde hørt fra andre sejlere, at det var Algarves paradis for sejlere med en dejlig marina og en kæmpe bådudstyrsbutik. Det skal man så lige tage med et gran salt, vi har set betydeligt bedre udrustede butikker andre steder. Vi spadserede den obligatoriske tur ved havnen og lidt rundt i byen, men vi synes nu ikke, der var noget specielt ved den.

Vi var ved at få “værftskuller” og besluttede, at udnytte tiden, så den ikke bare smuldrede mellem fingrene på os. Vi gik ture i nærområdet og fulgte med i storkenes liv. Her i landsdelen er der storke overalt. Da vi kom, stod begge storke op i alle rederne, efter en uges tid, lå en af dem ned hele tiden, altså de havde lagt æg og rugede. Efter ca 35 dage skulle æggene klækkes og vi ventede spændt på, hvornår storkeungerne ville kigge ud over redekanten. Det gjorde de så omkring 1. Maj.

For at komme til Portimao, skal man over floden Arade. Her fulgte vi med i Vinkekrabbernes liv ved høj- og lavvande.

Portimao er hovedbyen, hvor turisterne kommer, der hvor alle turbådene holder til, hvor souvenirbutikkerne er og hvor man bliver hevet i armen, for at spise på en restaurant. Der var dog også en hyggelig park med mosaikker af Portugals historie, en flot kirke og det lokale marked, hvor vi provianterede stort set hver lørdag. Vi købte flere gange blæksprutter, som, tilberedt på den rigtige måde smager himmelsk og vores skibskok ved, hvordan det skal gøres. 

Musikalske indslag var der også plads til. En aften var vi på “Bar Marginalia”. De er kendt for at spille “Live & Loud”. Vi hørte et band, der spillede “Queen” og det var levende og meget højt. Vi havde gået hele dagen og det viste sig, at det var en stå koncert fra 23.00 – 02.00, men kl 01.30 gik vi hjem, da kunne de gamle ben (og ører) ikke mere! En anden aften var vi til “Buffet, vin og sigøjner jazz” i bydelen Estombar på “Parrot Castle”.  Buffet med traditionel portugisisk mad og fin musik. Det blev holdt i et nedlagt vinlager, som der ikke var gjort det store ved. Det resulterede i, at det var hundekoldt, men vi havde heldigvis taget jakker med og det var en hyggelig aften.

Vi lå på værft i Paschal og lige i nærheden af værftet er der en lille lokal bar, hvor man kan få dagens suppe, sandwich eller en burger. Herudover selvfølgelig øl, spiritus og kaffe. Her holder fiskerne til og i alle de små skure, bliver der hver eneste dag lavet og repareret tejner. De bruges til blækspruttefangst og der er virkelig mange. Vi tilbragte mange hyggelige og billige timer på “Den lokale”.

Ferrogudo er en anden bydel, lidt ældre og meget hyggelig på trods af, at turisterne også har fundet hertil. Man er startet med at bygge store hoteller og der er planlagt en marina, men den har vist været planlagt i mange år. Der er små snoede gader, mosaikker i murene, blomster og i det hele taget meget idyllisk. Vi gik en tur gennem byen og videre ud forbi den gamle ruin af borgen, der engang forsvarede flodens indsejling, til stranden, hvor der allerede var badegæster. 

16. April gik arbejdet med Lady’en igang og 14. Maj var vi færdige. Så havde hun fået helt ny bund og vores skade fra Mallorca var udbedret. Næsten som at få en ny båd. 

…….og sådan fortsatte de til det færdige resultat.