12. Puerto de Sardinia, Puerto de las Nieves, Agaeta, Gran Canaria, Spanien

24/9-2017

Efter en overskyet dag, (som skulle have været en stranddag) med syning af frugtnet og lidt tovværk, tog vi af sted til Puerto de Sardinia og lagde os for anker i den lille bugt på Gran Canarias NV spids.

Puerto de Sardinia

Vi tog Baby’en i land, men landgangen var så fedtet, at vi ikke kunne stå fast, så vi valgte, at gå i land på stranden. Der blev vi mødt af to livreddere, der ikke talte engelsk, men fik gjort os forståeligt, at vi ikke måtte gå i land der. Det var ellers en dejlig lille malerisk bugt.

Puerto de Sardinia

 

 

 

 

Vi sejlede tilbage til Lady’en og havde mistet lysten til at besøge byen.

Jeg lavede bolledej og næste morgen fik vi friskbagte boller i selskab med hundredevis af fluer!

Selskab på Lady K

Det afgjorde sagen, vi tog ankeret og fortsatte sydpå ad Gran Canarias vestkyst. Godt til søs, startede vi vores nyindkøbte “Spectra” (watermaker) for første gang efter afprøvningen.

En slags drivhuse på hele nordkysten

 

 

 

Vi sejlede 3 timer i 27 graders varme uden vind og gik ind i Puerto de la Nieves, hvor vi blev venligt modtaget og anvist en ankerplads. På hele Gran Canarias nordkyst, så vi kæmpe arealer med, hvad vi senere fandt ud af, var en slags drivhuse.

 

Vel ankommet og forankret i bugten, tog vi snorkelgrejet frem og snorklede i bugten omkring båden og ved kysten, men der var stort set intet liv. Så tog vi Baby’en i land og gik en tur i den lille fiskerby.

Kirken i Puerto de la Nieves

Lokal afslapning

Ankerpladsen ved Puerto de la Nieves

 

Udover at være fiskerby, er der en færge til Tenerife og det er et yndet ferie- og weekendsted for lokale, specielt fra Las Palmas.

Pause i sightseeingen

Stranden ved La Nieves

 

 

 

 

 

 

Vi fik en god kold fadøl på en restaurant med udsigt over havnen og blev enige om, også at spise aftensmaden der.

Havnen i Puerto de las Nieves

 

Vi fik blæksprutte i eddike og majsmos først, og bagefter forskellige grillede fisk med den lokale hvidvin til. Det hele smagte fantastisk og der var 3 tjenere om vores bord hele tiden. Tilbage på Lady K fik vi kaffe og en velfortjent Sundowner.

 

og en lækker hovedret

Lækker forret

26/09-2017

Vi havde besluttet, at tage traveskoene på og se, om vi kunne komme op på bjerget, vi lå ved. Der er en klippe i vandet, der hedder “Dedo di Dias”, som betyder Guds Finger. Den faldt desværre ned for nogle år siden, så der kun er fundamentet tilbage, men stadig imponerende.

Hans nyder udsigten

Baby K fortøjet ved trappen

Efter landgang kl 10.00 gik vi op til klippen og så Lady’en og den berømte klippe oppefra.

Hytteferie i bjergene med Agaeta i baggrunden

Derfra gik vi videre til den nærmeste by Agaeta, hvor vi var inde i kirken, i botanisk have og fik kaffe på en lille cafè.

Botanisk Have

 

 

 

 

 

Byen var ikke helt up to date, blandt andet så vi en vægt hos en lille købmand, som købmændene i DK, havde dengang, vi var børn….det er jo nogle år siden!

Agaeta

En lidt gammeldags butik

 

 

 

 

 

 

Der var masser af blomster, palmer og vi så også appelsin og citrontræer.

 

Agaeta

Vi nåede hjem inden den værste hede ved 14 tiden og handlede lidt lokal frugt og ost i byen. Resten af dagen var ren afslapning.

Duno frugt (kaktus)