18. Anfi, Aquinequin, Nieves, Las Palmas, Gran Canaria, Spanien

Vi forlod Puerto Mogan søndag aften 29/10 og tog tilbage til Anfi del Mar, hvor vi smed anker og sejlede i gummibåden ind og handlede i “Spar”. Pludselig sejlede en dansk båd op ved siden af os, det viste sig at være Tornado med Helle og Robert fra Hvide Sande. De smed anker og bød på en øl og en sildemad. Det var rigtig godt at smage en dansk karrysild. Vi hyggede os et par timer ombord på Tornado. De skulle tilbage til Puerto Rico, hvor de havde en havneplads.

Skyer over Anfi del Mar

Stranden ved Aquinequin

 

Næste dag sejlede vi til Aquinequin. Helle og Robert havde fortalt, at man kunne få karrysild i supermarkedet, så det ville vi prøve. Det lykkedes os dog ikke, at finde det rigtige supermarked, selvom Hans nok var inde i 5 – 6 forskellige.

 

 

Fiskebåde ved Aquinequin

Vi hyggede os i ankerbugten hele ugen, badede hver dag, fik læst, bagt og Hans lavede lækker mad.

Aquinequin fiskehal

 

 

 

 

 

 

Fredag 03/11 sejlede vi nordpå mod Puerto de las Nieves, hvor vi havde været en gang før og syntes, det var rigtig hyggeligt og ikke særlig turistet.

Fra turen mellem Anfi og Nieves

Fra turen mellem Anfi og Nieves

 

 

 

 

 

 

 

Der lå en lille svensk båd i bugten med 3 piger om bord, men vi kunne sagtens være der. Det blæste op og vi havde en urolig nat, hvor jeg igen havde ankervagt!! Næste dag måtte vi et par gange lægge ankeret om. Det blæste en del og ankeret fik ikke rigtig fat, til sidst lykkedes det dog og jeg kunne få en rolig nats søvn.

Mandag 06/11 sejlede vi til Las Palmas, ARC+, dem der skal over Cape Verde, var sejlet om søndagen, så vi regnede med, vi kunne få en plads i havnen. Det kunne vi bestemt ikke! Vi fik en ankerplads, med besked om, at de åbnede for ventelisten til en havneplads d. 13/11, for at få en plads efter d. 19/11, hvor de sidste ARC både sejler.

Ankerpladsen ved Las Palmas marina

Las Palmas marina før ARC’en er sejlet

 

 

 

 

 

 

 

Hele Las Palmas havn og marina rydder alt andet af vejen, når ARC’en skal til. Forståeligt nok, de tjener styrtende med penge på alle de sejlere, men alligevel lidt irriterende, når vi nu gerne ville have en havneplads.

ARC flag udenfor marinaen i Las Palmas