Vi fandt en god ankerplads ved Las Palmas marina 06/11 og lod roen falde på os, eller skal vi sige, vi slog over på “Spanish mode”. Vi ventede på en pakke hjemmefra med nye lanterner, vi ville gerne have dykkercertifikat og vores internet skulle gerne, langt om længe, komme til at fungere med billeder osv. Det gør det nu, så hvis du vil se billeder helt fra starten, så er de der.

Bedste kvalitet er, hvis du dobbeltklikker på billedet, så kommer det frem i stort format.

Så blev vi ringet op af Kurt og Anita på LOA, som vi kort havde mødt på vandet, da vi sejlede fra Anfi del Mar. De ville høre, om der var plads at få i Las Palmas. De kom så næste dags morgen og vi faldt i snak igen med det samme. Anita skulle hjem på en uges ferie om mandagen 13/11. Vi var om bord på LOA, en L 28, som Kurt og Anita skal til Brasilien, Cuba og Amerika i.

Søndag 12/11 sejlede ARC’en af sted.

 

Der var hornorkester på kajen og der var mennesker og flag overalt.

Vi fik en god plads på stenmolen, så vi kunne se, når alle bådene sejlede ud af marinaen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et par dage efter var Hans på redningsaktion ved LOA. Ankeret var viklet ind i en anden (stor) båds anker og det kunne Kurt ikke selv få viklet ud igen. Redningsaktionen gik fint, bortset fra et bøjet scepter på LOA.

 

 

 

 

 

 

I Las Palmas er der rigtig mange unge mennesker (og nogle ældre), der gerne vil med en båd over Atlanten.

Havnen vrimler med folk med skilte og på butiksvinduer i havnen hænger et utal af annoncer med billeder, alder, sejlerfaring, andre færdigheder osv.

Vi fik besøg af Jeppe, 20 år en dag. Han har sabbatår, inden han skal på universitetet. Han fortalte, at mange unge mennesker bor på hostel, (eller på stranden for at spare penge), og går rundt og spørger i bådene og håber på den måde, at få en gasteplads. Jeppe kom forbi nogle gange, fik lidt mad og vi snakkede blandt andet om Las Palmas. Han anbefalede en tur til den sydlige del af byen, hvor vi aldrig havde været.

 

 

 

 

 

 

Dagen efter gik vi sydpå en halv times tid og ganske rigtigt, der var en hyggelig bydel med kirker, fortovscaféer, små torve og et væld af museer.

 

 

 

 

 

 

Så meldte vi os til dykker kursus. Vi fik et dyk i en pool, hvor vi både skulle tage maske og mundstykke af under vandet og tage det på igen og vi skulle lære, at beherske balancen under vand ved hjælp af blandt andet åndedrættet. Det gik fint, men desværre fik jeg allerede dagen efter, ved første hav dyk, ondt i min ryg og blev også en smule betænkelig, ved det, jeg havde gang i. Jeg meldte derfor fra, men Hans gennemførte og har nu dykkercertifikat. Jeg nøjes så med at snorkle.

 

 

 

 

 

 

Ind imellem alt “vandlivet”, er der også en hverdag. Jeg bager rugbrød, kager og laver min egen yogurt. Hans læser kogebøger og eksperimenterer med noget af det lækreste aftensmad. Der skal handles ind og vaskes tøj, ting tager tid……Der er andre sejlere, vi simpelthen må tale med og det går hurtigt hen og bliver nogle lange samtaler!