Besætning

Besætningen består af:

 

 

Karin Balsiger, født 19.01.1960

Hans Anton Holm, født 01.02.1959

Skipper, navigatør og samarit

Skipper, maskinmester og kok

Hans er den fødte vestjyde med begge ben solidt plantet i den jyske muld. Han fik i en ung alder arbejde på skibsværftet og det har formentlig været årsag til hans lyst til sejlads.

Hans er den stabile, velovervejede type, der altid tænker, før han handler og der går en rum tid, før tanker bliver til handling…. for en sikkerheds skyld.
Har Hans sat sig noget for, arbejder han ihærdigt og hårdt, for at nå sit mål og han når det! Han skåner ikke sig selv, hvis der er et arbejde, der skal udføres.

                   

 

Karin er født på Sjælland, men har boet og arbejdet flere steder i udlandet. Hun er impulsiv og tænker ikke så længe over tingene, hvis der ligger en oplevelse forude og arbejder gerne hårdt for at få den realiseret.
Karin har altid været glad for havet og da hun boede i Schweiz og overvejede at emigrere dertil, var det manglen på hav, der afholdt hende fra det.
Først da hun flyttede til Vestjylland, faldt der lidt ro over hende, men da hun mødte Hans, var der nye oplevelser og spændende udfordringer i sigte.

            

Vi blev hurtigt enige om, at købe en sejlbåd, i første omgang bare for at sejle. Der gik dog ikke lang tid, før gode venners oplevelser på en jordomsejling, satte vore drømme i gang.
Vi fik at vide at første skridt, hvis det var en seriøs drøm, var at sætte en dato for afrejse.
 
2016, 5 år frem i tiden, mente vi var realistisk. Vi skulle lære båden at kende, Karin skulle lære at sejle og der skulle være økonomi i det hele.
Det viste sig, at vi var nødsaget til at udskyde afrejsen et år. Der var forskellige ting om bord, vi gerne ville have udskiftet og renoveret, så det blev til sommerferien 2017.

 

 

Sommer 2016:

Nedtællingen er begyndt og hver gang vi deltager i en årlig begivenhed, tænker vi på, hvor hurtigt vores eventyr nærmer sig.
Den sidste sommerferie på 3 uger, afrigning i Hvide Sande, jul, nytår, påske, pinse, fødselsdage……alt sammen for sidste gang i Danmark, for de næste 3 år.