17/08-2017

Ved ankomsten til Cangas 10/08, lagde vi os først ind i havnen. Der var lige en enkelt plads yderst. Vi spadserede en tur i byen og gik på havnekontoret, da vi kom tilbage. Her fik vi at vide, at alt var optaget. Hans spurgte lige så høfligt, om vi lige måtte blive liggende en time, men næ nej, så skulle vi betale. Da vi forlod kontoret, fulgte den “flinke” dame med, hun ville hjælpe os med fortøjningerne! Det har vi dog aldrig oplevet før.

Vi blev nu rigtig glade for vores ankerplads og fik brugt Baby K igen.

Vi gik en lang tur i Cangas, som ikke er så turistet, når man kommer ind bag havnepromenaden.

Her så vi også det første “eksotiske” træ, nemlig et citrontræ.

Vi fandt et marked, hvor der fortrinsvis var fisk, men også salg af kød, frugt og grønt.

En fiskehandler havde tørfisk og det skulle vi selvfølgelig have. Fiskehandleren kunne kun spansk, men med fagter og ganske få engelske gloser, fik han fortalt, hvad det var for en fisk og hvordan den skulle tilberedes. Det var en haj, den skulle udvandes i 8 timer og derefter koges 5-7 minutter og spises med kogte kartofler til. Det brugte han ca 10 minutter på at fortælle. Vi var meget imponerede over hans ihærdighed,så vi købte 2 af hans tørfisk og de smagte ganske udmærket.

Om aftenen sejlede vi ind til byen igen. Vi fandt en fortovs cafe og fik en kop kaffe. På vej tilbage gik vi gennem en markedsplads med boder med forskelligt mad og drikke og der var en scene med teateroptræden. Det virker som om, der altid foregår noget, der hvor vi kommer.

D. 12/8 kl 08.00 sejlede vi videre mod Portugal, hvor vi ankom til Povoa de Varzim kl 21.00 om aftenen. Vi var dog ikke klar over, at vi var i Portugal, før det gik op for os, at alle andre både havde portugisisk gæsteflag oppe. Hurtigt fik vi skiftet!

Vi havde fulgt en svensk båd, Wilma, de havde også ligget for anker ved Cangas og vi fortøjede ved siden af hinanden. Der lå i forvejen en norsk båd, hvis mandskab tog imod os.

På Wilma var Helena og Fredrik, de var sejlet fra Halmstad i Sverige i Maj…….sidste år. De synes, vi havde vældig travlt. På Vega, den norske katamaran, var en familie med 3 børn, som havde startet deres sejlerdrøm for 3 dage siden. De havde sat 4 år af til det.

Vi fik et glas vin alle sammen på Vega og fik der at vide, at der lå et par andre danske både i havnen. Det viste sig, at være Fair med Chris og Niko og Double Joy med Keld og Ulla. Alle havde vi mødt til FTLF træf i vinter.

Næste dag hilste vi på og så var der dansk hygge med kaffe og kage på Doble Joy, også en stor katamaran med plads til os alle agter. Til middag var der kommet endnu en dansk båd i havn, Sunrise med Annelise og Ole, de nåede lige med til kaffe.

Om aftenen var der fælles barbeque og der var en skøn blanding af nationaliteter og aldersgrupper.

Hans og jeg gik en tur i byen om eftermiddagen.

Alle sydlandske byer har deres egen charme. De er ikke altid så pæne og rene, men alligevel virker her rart og afslappet. Vi fik provianteret lidt, det går der meget tid med, når man er i land. Planen var, at sejle videre mandag morgen, men der var en tyk tåge, da vi stod op.

Vi valgte så, at blive og bruge dagen på vasketøj i havnens vaskeri.

Hans fik også lavet en strømpe til vores spiler, så det skulle blive lettere, at få den op og ned.

Tirsdag 15/8 fik solen jaget tågen bort i løbet af formiddagen og vi tog af sted kl 11.30. Næste stop Lissabon. Vi havde hørt fra Chris og Niko, at der ved indsejlingen til Lissabon, dvs 11 sømil fra Lissabon, var en havn og et godt ankersted. Der var også direkte tog til Lissabon.

Vi ankom i blæsende vejr til Cascais, som byen hedder kl 07,30 onsdag og kastede anker. Vi blev om bord, fik sovet og slappet af og torsdag gik vi i havn til den, til dato dyreste havneleje. Cascais er en stor by og der er ikke en decideret gammel bydel, selvom der er et fort ud til vandet og nogle gamle bygninger hist og her. Det er en turistby med masser af souvenirbutikker og restauranter, hvor tjenerne forsøger, at lokke en ind.

Der er også en dejlig sandstrand, men det er fortsat for koldt for os. Der var nu heller ikke mange i vandet.

Ved havneområdet var der en frisør og vi blev enige om, at det var ved at være tid for os begge. Det kostede 20 euro for en dameklip og Hans fik en gang med trimmeren for 13!

Fredag tog vi toget ind til Lissabon (45 min). Vi havde købt et turistkort, så vi kunne køre med tog, bus, metro og sporvogn i 24 timer, det kostede kun 75 kr. Jeg havde virkelig glædet mig til Lissabon og havde tænkt, at vi skulle bruge mindst 3-4 dage inde i byen. Jeg havde bare glemt, at jeg faktisk ikke kan holde ud, at være i en storby ret lang tid ad gangen! Efter en dag, havde jeg set nok og Hans var ikke svær at overtale til at stoppe ved det.

I Lissabon var der ca 30 grader varmt. Vi gik rundt til at begynde med. Der er mange store flotte pladser og bygninger og faktisk også en del grønne områder.

Vi satte os på et tidspunkt ind i en park, for at hvile benene og der var det mest imponerende træ, vi længe har set. Det var understøttet af et kæmpe jernstativ, der holdt grenene oppe, ellers var de knækket for længst. Træet var ikke så højt, men meget omfangsrigt.

Der så vi også andre specielle træer med nogle gevaldige rødder.

Vi gik inde i de gamle kvarterer, op og ned ad snørklede gader og alen lange trapper. Se her var der miljø og charme, men også vildt varmt!

På en af de større gader, satte vi os et sted, hvor de solgte fiskekager med ost og Madeira til. Det måtte vi prøve. Det viste sig, at minde meget om vores fiskefrikadeller, og det smagte slet ikke så tosset med Madeira til!

Da vi ikke orkede at trave rundt mere, tog vi sporvognen og kørte flere ture med den. En gang stod vi af ved en kæmpe kirkegård. Den mindede mig om noget fra en gangsterfilm, jeg engang har set. Den var meget imponerende.

Vi besluttede os for, at spise tidlig aftensmad og blev shanghajet til en lille restaurant ved en af de større gågader. Indtil kl 19.00 var det frokostpriser, men inden vi fik set os om, havde de alligevel fået maden godt betalt. Vi fik forskellige slags skaldyr og det smagte rigtig godt.

Inden vi forlod Lissabon fik vi også kørt med metroen, så var det hele afprøvet. Hjemme igen, var det 2 meget støvede og trætte sejlere, der fik et bad og ramte køjen.

Lørdag blev til småsysler ved båden, proviantering og kig på vejrudsigten for de næste 5 dage. Vi besluttede, at vende kurs mod Madeira mandag 21.08.17.