10. Madeira til Desertas og Selvagem, Portugal

16/09-2017

Vi sejlede fra Funchal Marina kl 13,30. Solen skinnede og det tegnede til at blive en fin dag. Vi fik dog en noget blæsende overfart. Der var 13 – 14 m/s og op til 17 m/s i stødene.

Ihla Desertas Grande

Det tog 3½ time, så var vi i Docas Bay ved Ihla Desertas Grande og fortøjede ved en ankerbøje. Der var ingen, der svarede vores opkald, så vi fik noget at spise og fik pakket vandresko og kamera. Baby K blev sat i vandet, så var vi klar.

Ankerbugten på Desertas

Desertas øgruppen består af 3 øer: Ihleu Chaao mod nord, Ihla Bugio mod syd og i midten Ihla Desertas Grande. Det er naturreservater og der skal ansøges om, at få lov at besøge dem i Funchal, hvilket tager op til 2 dage. Stort set alle får tilladelse til 48 timers besøg, men kun på Desertas Grande. Vi havde en urolig nat med 10-11 m/s i bugten og nogle meget høje lyde, vi ikke kunne tolke, hvad var. Det viste sig, at være fugle, Cagarra, som vi senere skulle se på tæt hold.


Vi kaldte vagten næste morgen og fik en aftale til kl 10.00. Vi tog Babyen i land og vagten tog imod os. Der har været nogle alvorlige stenskred i 2005, hvilket bevirkede, at man flyttede vagternes hus til et mere beskyttet sted.

Vagternes hus

Det betød desværre også, at det ikke længere var tilladt, at gå op til toppen af øen, ca 450 m. Der var i stedet lavet en sti nede ved bugten med forskellige plancher om livet på øen.

Der lever en koloni af Munkesæler ca 40 stk og på toppen af øen i en dalsænkning, skulle der være fugleedderkopper. Det eneste vi så, var firben, kanariefugle og nogle andre små fugle, de kalder Walking Birds.

 

 

 

 

 

Om eftermiddagen holdt vi siesta, læste, nød det gode vejr (vinden havde lagt sig) og forberedte en sammenkogt ret. Næste stop var 150 sømil SSØ.

Tiltrængt siesta

Søndag tog vi af sted 09.15 i køligt regnvejr.

Det kan også regne her

 

Det fortsatte hele dagen og først til aften blev det tørt og stjerneklart. Mandag morgen småregnede det igen, men over middag klarede det op med sol. Det blev sejlads med alle sejl sat, indtil et par timer før ankomst, hvor vi startede motoren, batterierne skulle lades.

11.45 fik vi Ihla Selvagem Grande i sigte 23 sømil forude og blev budt velkommen af en flok delfiner. Vi ankom til bugten Enseada da Cagarra kl 17.00. Der kom med det samme en vagt i gummibåd op på siden af os og vi aftalte, at gå i land næste dag 10.30. Vi brugte over en time på at ankre, ankeret ville simpelthen ikke tage fat, det lykkedes dog til sidst. Vi spiste, gik tidligt i seng og sov 12 timer!!!

Lady K I bugten ved Ihla Selvagem Grande

Tirsdag var det herligt solskinsvejr, vi hoppede i Babyen og sejlede i land, hvor vi blev mødt af fire mand høj. 2 rangers og 2 politifolk, de skulle både se skibspapirer, pas og tilladelse til at besøge øen. Det havde vi ikke lige med, da de ingenting skulle se på Desertas (der havde vi det med). Så Hans sejlede tilbage efter det. Det hele blev grundigt studeret og der blev skrevet en masse formularer, men alt sammen under meget venlige og hyggelige former. Da det formelle var ovre, gik vi med Pedro på opdagelse.

 

Vi kom på en tur på ca 1½ time op på toppen af øen og havde den flotteste udsigt.

Udsigt fra toppen

Udsigt fra toppen af Ihla Selvagem Grande

 

 

 

 

 

 

 

På hele turen så vi reder med Cagarra unger, en unge i hver rede. De voksne fugle forlader ungerne om dagen, hvor de er på havet og om aftenen vender de tilbage, for at fodre ungen. Der er ca 30.000 stk på Selvagem Grande. Ikke så underligt, at der er noget larm om aftenen/natten!

Cagarra unge

Cagarra unge

 

 

 

 

 

 

Der er ikke meget bevoksning på denne tid af året på toppen, men Pedro fortalte, at om foråret er der et helt tæppe af røde og gule blomster. Der var kun ganske lidt tilbage nu. 

Tomatplante på toppen af klipperne.

 

 

 

 

 

 

På hele turen havde vi følgeskab af ø-hunden, der selvfølgelig hed Selvagem. Hun var opvokset på øen og var nu 12 år gammel og stillede gerne op til foto ved “Bispestolen”.

Bispestolen bygget i sten

Selvagem

Vi fik at vide, at vi gerne måtte snorkle, så da turen med Pedro var forbi, fik vi lidt at spise og snorklede så resten af dagen. Pedro fortalte, at fiskene ikke kunne spises og at havbunden ikke havde det for godt pga iltmangel. Vi kunne godt se, at det så noget brunt ud, men spændende var det alligevel med mange forskellige fisk, der svømmede sammen med os.

Snorkling ved Selvagem

Snorkling ved Selvagem

 

 

 

 

 

 

Til aften fik vi bad på agter platformen, noget godt at spise, vin til og en god bog til dessert. I løbet af dagen var der også blevet bagt rugbrød og forberedt en ny sammenkogt ret. Næste stop Las Palmas, Gran Canaria 124 sømil, SØ.